You are currently viewing SMERTE – VEN ELLER FJENDE

SMERTE – VEN ELLER FJENDE

Samarbejde med sund-forskning – Find originale artikel her

Intet må gøre ondt – sådan er den umiddelbare holdning blandt befolkningen og i det etablerede behandlings-system. Holdningen er som udgangspunkt, at det er synd for personen, der har smerter og måske har lidt igennem længere tid.

Men smerter er kroppens måde at fortælle os, at der er ubalance, og vi bør lytte efter og ændre adfærd!

Af Jannich Hansen
Artiklen blev bragt i magasinet sundforskning – august/september 2017

Vores erfaring i Body Restart er, at klienterne er bange for fremtidige begrænsninger i deres fysiske formåen. At smerter måske hindrer deres mål i fremtiden, hvis de bliver handicappede eller skal operereres – nogle lider endda af dødsangst.

Klienterne er typisk personer med smerter – både overfladiske og dybere inde i muskulaturen. Det er tit svært for den enkelte at definere, hvor smerten kommer fra. Derfor ender mange med at konkludere på deres egne symptomer for at give smerten mening.

De mest almindelige forklaringer er: Jeg har sovet forkert, jeg har lavet en dum bevægelse, jeg træner en del – alle for-klaringer på ”derfor har jeg ondt”.

Mange har svært ved at skelne mellem ømhed og reel smerte. Ens for alle er, at de sjældent stiller spørgsmål ved årsa-gen til smerten, selvom den har stået på igennem længere tid. En længerevarende smertetilstand kan medføre en høj-ere tolerance over for smerte.

Smertens mange former

Smerter kommer i forskellige former og derfor deles smerterne op i forskellige kategorier: muskel-, nerve-, sene-, knogle- og bindevævssmerter.

Opdelingen gør, at klienten kan visualisere smerten, hvilket gør den mere konkret og nemmere at forstå omfanget af. Det er oftere nemmere for klienten at acceptere smerten, når der er skabt forståelse for, hvordan den er opstået, som ved idrætsskader, diskusprolaps, fejloperationer, trafikulykker, knoglebrud osv.

Smerter kan skyldes stress

De færreste ved, at smerter kan være forbundet med en stor udledning af stresshormoner fra binyrerne. Stresshormo-ner, såsom adrenalin og kortison, kan skabe en del ravage i det indre biomiljø. De kan være årsagen til adskillige kendte sygdomme og betændelsestilstande i muskler og i det motoriske nervesystem, konstant spænding i lårmuskel, lægmuskel, nakke, skulder, underarme og symptomer på leddegigt i bevægelige led.

Følelsesmæssig ubalance kan resultere i smerter

Konflikter eller traumer kan skabe store forstyrrelser i nervesystemet, som i værste fald kan påvirke de indre organer. Den indre følelsesmæssige stress kan påvirke organerne i en sådan grad, at der skabes en tilstand, hvor organerne ikke fungerer optimalt eller helt stopper deres funktion.

Der vil oftest være advarselssignaler af fysisk karakter, fx i ryggens muskulatur, fordi musklerne overaktiveres af ner-verne i rygsøjlen. Derudover kan der opstå pludselige smerter i brystregionen, smerter ud i venstre arm (symptom på blodprop i hjertet), åndedrætsbesvær, smerter i mave/tarm, spændinger i endetarmens lukkemuskulatur eller hæmo-rider.

Nyre, binyre, milten samt leveren vil kæmpe for at skabe balance, men hvis tilstanden er langvarig, ender det tit med det modsatte.

Ubearbejdede følelsesmæssige traumer skaber indre uro

Følelsesmæssige traumer, der ikke bearbejdes, ligger som en indre uro i kroppen. Det kan komme til udtryk i smerter i den øvre, midterste eller nedre del af rygraden, alt efter hvilke organer der er mest belastet.

Vi ser ofte, at følelser som sorg, afmagt og følelsesrelaterede frustrationer influerer fordøjelsessystemet, idet der går hjernenerveceller direkte ned i mave-tarmsystemet. Mavekneb, oppustet mave, fødevareintolerance, lind/hård affø-ring, mavesår og diffuse smerter i maveregionen er symptomer, vi jævnligt støder på.

Statisk spænding – en overset lidelse

Statisk spænding kan medføre ulidelige smerter og er en overset lidelse, som kræver opmærksomhed. Tilstanden skabes over flere år, fordi spændingen umiddelbart ikke er farlig, og hjernen forholder sig derfor ikke til den. Men lang-varig spænding kan udløse konstante smerter, som kan virke invaliderende. Problemet er velkendt hos en del faggrup-per som fx musikere, håndværkere og kontorfolk. Mange forbinder ikke deres almindelige adfærd og rutiner med sta-tiske spændinger. Efter nogen tid vil sener og muskler blive specialister i at holde fast om led og nerver og begrænse vores leds mobilitet, som kan medføre smerter, der kan være vanskelige at komme af med.

Tag ansvar og stil spørgsmål

Det er vigtigt, at du tager ansvar og stiller spørgsmål til dine smerter. Er det en ny smerte? Virker smerten farlig? Er den opstået af fysiske eller psykiske årsager? Kan jeg bevæge mig, selvom jeg har ondt?

Når du har et stille øjeblik, så mærk efter, hvad smerten vil fortælle dig.

Du vil erfare, at kroppen taler til dig igennem ømhed eller stærke smerter. Det er et råb til hjernen om hjælp til at finde en løsning ud af en konflikt eller en mangeårig forkert adfærd.

Smerter giver besked om, at din krop har brug for opmærksomhed og pleje. Se derfor din smerte som en ven frem for en modstander!

Vil du vide mere.:

www.bodyrestart.dk

info@bodyrestart.dk

Skriv et svar