Lili´s er et hotel med plads til alle

Overalt i verden findes der unge, som på en eller anden måde er kommet på kant med livet, med familien, med samfundet – og måske med dem selv.

Vi er på Sri Lanka i gang med at bygge vores hotel, hvor der selvfølgelig skal være plads til helt almindelige turister, der gerne vil besøge de smukke strande ved Hikkaduwa, men vi gør nu også plads til et nyt projekt, hvor vi vil se, om stedet egner sig til en socialpædagogisk indsats.

Med i projektet fra Danmark er psykolog Dinna Trehøje, som også skal være med til at skabe retreats for bl.a. europæere, Marianne Palm er med som koordinator af projekterne, mens Haydar Al-Thwaini, der i Danmark har et bosted for uledsagede flygtningebørn og børn/unge med sociale problemer, skal vurdere mulighederne.

Sammen vil de som projekt kigge på, hvordan månederne, hvor der er færrest turister, kan anvendes som et rekreativt, pædagogisk tilbud. Det kan være med lokale unge, det kan være fra udlandet og det er endnu i støbeskeen, om vi vil mixe de mange nationaliteter, eller gøre det land for land.

Behovet for at gøre noget lokalt indeholder et stort mørketal, da man ikke som i Danmark har tradition for at gøre brug af pædagogiske tilbud betalt fra offentlige midler, og derfor vil vi søge lokale fonde, der kan bakke op om projektet. Når der skabes projekter i Sri Lanka, er det ofte baseret på de forskellige religiøse samfund, som støtter deres unge, men her vil vi se på, om vi kan gøre det på tværs af religiøse og politiske forhold.

Projektet er skudt i gang i foråret 2022 her fra Danmark og det vil være i foråret 2023, at vi får kigget nærmere på mulighederne. Desværre er vi flere år forsinket på grund af tiden med corona, hvor vi ikke har kunne bygge hotellet færdigt.

Har du indspark til projektet, må du meget gerne skrive til projekt_srilanka@sund-forskning.dk  

Sammendrag af møderne i Sri Lanka projekt de sidste tre år

Februar 2019 – vi er i gang, fundamentet og murerne er rejst, og Pala har investeret den første million i projektet. Arkitekterne fra Sri Lanka med Sudesh i spidsen, og bygningskonstruktørerne fra Naleens firma er i fuld gang, vi forventer at kunne blive færdige om cirka 1,5 år.

August 2019 – vi er så småt gået i gang med at gøre klar til markedsføringen af det europæiske/singalesiske arbejde. Management lokalt er Pala og Birgit, hvor Birgit som tysker og har været bosiddende i Danmark, står for at sende alle bilag til Danmark.  

Derudover har vi et ekstra management på Sri Lanka, Rowan Kumara, som kan træde til, hvis der er sproglig forvirring i forholdet til den praktiske udførelse af arbejdet. 

Februar 2020 – referatet blev først skrevet, da vi kom hjem og her opdagede vi, at verden var vendt på hovedet, Covid-19 var ikke blot nogle kinesere med mundbind på hotellerne på Sri Lanka, men rent faktisk en realitet world-wide. 

Vi har ikke holdt egentlige møder siden 2020, da vi ikke har kunne komme til Sri Lanka, så al kommunikation er foregået mellem dansk arkitekt; Mads Ibenfelt og Sudesh, arkitekt Sri Lanka, samt med Birgit, som bor på hotellet, der har hjulpet til i forhold til Naleens medarbejdere. 

På dansk jord har vi i mellemtiden bygget netværk op i forhold til at bruge især af det danske netværk i forhold til retreats eller de mere socialpædagogiske projekter, vi vil bruge hotellet til i de måneder, hvor der ikke er flest turister:

  1. Retreats i bevægelse:
    Stranden skal stadig bruges til især beachvolley, og i haven skal vi have indkøbt TRX til to af palmetræerne. I venstre side af haven bliver der en træningspool, som også gerne må bruges til at slappe af i.
    (NB! Nogle af træerne er forsvundet!)

Der vil være adgang til kettlebellstræning, eller ganske simpelt stammer af palmetræer, man gerne må flytte rundt på og bruge som vægtstænger.
Vi samarbejder med Diver School længere nede af stranden, vi har ikke forhandlet færdig endnu, ligesom vi selvfølgelig, når man ser på de lokale muligheder for windsurfing og paddleboards.

  1. Yoga/pilates retreats: vi er fortsat i dialog med diverse i Danmark, men er gået i sneglemode, når vi ikke ved, hvornår vi bliver færdige.
  2. Mix af ovenstående. Bevægelse for krop, sind og ånd, selvvalgt træning.
  3. Socialpædagogiske formål er vi p.t. ved at undersøge. Det kan være lokale projekter off-season, fx engelsk undervisning, mundfuldnes, træning, bedre kostvaner. Da projekter generelt i Sri Lanka er bundet sammen med et religiøst tilhørsforhold lige fra buddhisme til katolicisme, vil vi gøre det mere internationalt, og uden specielle forbundetheder. Derfor har vi allieret os med en herboende socialpædagog, der skal med på studietur i foråret 2023.
  1. Køkkenet er ikke installeret endnu, men væggene er der, og der er estimeret plads til 40 antal spisende gæster pr. aften. Til frokost er der plads til 20, da området også er vores platform ud til poolen, hvor frokosten kan serveres i haven.
    Vi har besluttet, at menukortet skal være helt enkelt med ganske få hovedretter, og det skal være overvejende fisk og evt kylling på grill. Ikke svine-og oksekød og med fokus på grønsager. Derfor også vegetar retter. 

Efterår 2022

Lige nu er situationen kaotisk pga krigen i Ukraine, men vi tager afsted i februar 23, for at få fortsat byggeriet af bl.a. elevator, der kan gøre, at vi også kan have handicappede med i projekterne, da beliggenhed og haven samt stranden udgør en særlig god mulighed for at lave træning for personer med fysiske udfordringer. Elevatorskakten er bygget. Der findes kun et hotel i Hikkaduwa med elevator, der er egnet for funktionsnedsættelser, vi bliver nummer to hvis alt går efter planen. 
I februar 2023 vil vi også besøge de lokale børnehjem for at tage bestik af situationen.